Søren Malling er glad i disse dage, for nu er han og klinikken endelig flyttet “hjem” igen til den store gamle villa på Aurevej 12 i Hellerup.
Det er et år siden – i september 2023 – der opstod brand i taget på huset. Hele den øverste etage brændte, og alt nedenunder i huset blev voldsomt vandskadet, så Søren Malling og alle andre behandlere i huset måtte flytte til nogle midlertidige lokaler i et kontorhus et andet sted i Hellerup.
“Det har fungeret, men vi har i den grad glædet os til at komme tilbage til vores hus på Aurehøj, til sjælen og charmen, lys og luft og den fantastiske udsigt til alle sider”, fortæller Søren Malling.