OBS! Adressen er igen: Aurehøjvej 12, 2900 Hellerup

Michael laudrup Swansea

Med Laudrup til Swansea City

Søren Malling pakker rejsetasken igen og drager med Michael Laudrup til FC Swansea City i Wales. Det gælder om at holde spillerne spilleklar.

Aftalen indebærer, at Malling kommer til Swansea to gange om måneden i 3-4 dage og arbejder med spillerne. Og hvis der opstår akutte skader, hopper han på den næste flyver.

– Det gælder om at holde spillerne spilleklar: Michael Laudrup har reduceret spillertruppen fra 32 til 22 spillere, så der er ikke råd til, at der sidder spillere på bænken med skader, fortæller Søren Malling.

Swansea City er lige rykket op i den engelske Premier League, og nu lyder opgaven på at holde klubben i den øverste række og ikke rykke ned.

– Jeg glæder mig fantastisk meget, for jeg kan godt lide at arbejde i teams – og at trykke på mange forskellige knapper i forhold til forebyggelse og behandling. Det er en anden slags tilfredsstillelse end at behandle enkeltstående skader på min egen klinik.

Søren Malling har samarbejdet med Michael Laudrup i 13 år. Det startede i Brøndby IF, da han var træner der.

Del indlægget