MallingMetoden
Sådan virker det
- Naturligt
- Mere effektivt
- Færre behandlinger
MallingMetoden er udviklet af Søren Malling i 90’erne, og han har raffineret metoden lige siden.
De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i løbet af livet, at deres travle hverdag medfører skader og smerter. Hold i ryggen, forstuvninger, hovedpine, menstruations-smerter, piskesmæld og museskader er blot nogle af de lidelser, som rammer rigtig mange.
Alle disse lidelser skyldes generelt den anspændthed, der kommer i musklerne, og den nemmeste løsning mod generne er oftest smertestillende medicin. Men der er en anden løsning:
MallingMetoden overflødiggør medicin ved at aktivere kroppens naturlige morfinstoffer, der lindrer smerter.
Behandlingen går kort sagt ud på, at man trykker på de punkter i musklerne, hvor nerverne sender impulser ind i selve musklen.
Ved at aktivere nerverne går der signaler til hjernen om at udsende kroppens naturlige morfinstof, endorfin. Når der bliver frigjort betydelige mængder endorfin, er stoffet i stand til at bekæmpe smerter og få musklerne til at slappe af.
Frigørelsen af endorfin ligner til forveksling den proces, der sker ved almindelig zoneterapi under fødderne. Med MallingMetoden er frigørelsen af stofferne bare meget kraftigere, og endorfinet bliver udskilt mere præcist dét sted, hvor der er brug for det.
På den måde er det muligt at behandle langt flere lidelser mere effektivt – med færre behandlinger.
Søren Malling
Lær at behandle dig selv
Gratis selvhjælps video
Søren Mallings selvhjælps videoer ligger nu frit tilgængelige her på hjemmesiden. Hjælp dig selv, hvis du døjer med smerter i nakke, lænd, iskias, skulder, knæ eller albue.
Specialer
MallingMetoden virker effektivt på en lang række skader.
Søren Mallings specialer er muskel- og ledsmerter, sportsskader og piskesmæld.
Muskel- og ledsmerter
Hovedpine, museskader og hold i ryggen.
Søren Malling behandler en lang række muskel- og ledsmerter.
Sportsskader
Fibersprængninger og forstrækninger.
Uden behandling: 2-3 uger. Med behandling: Oftest ca. 2-5 dage.
Forstuvninger
F.eks. i ankelen. Uden behandling: 2-3 uger. Med behandling: Oftest ca. 2-7 dage.
Akutte ledsmerter, f.eks. i knæ, skulder, albue eller lyske: Generelt langt kortere skadestid end normalt
Piskesmæld
MallingMetoden helbreder hvert andet piskesmældsoffer helt – og næsten alle får det klart bedre.
Først inden for de seneste 10-15 år er piskesmæld blevet anerkendt som en reel skade. Problemet er, at skaden ikke kan ses – hverken med det blotte øje eller ved en scanning.
Diagnosen bliver stillet ud fra symptomer som svimmelhed, koncentrationsbesvær og bestemte smerter, der er karakteristiske for piskesmældsofre – som regel i nakken og skuldre og hoved.
Anspændtheden breder sig til resten af kroppen. Effekten er selvforstærkende, så skaden i nakken bliver endnu værre.
Det er denne onde cirkel, som Søren Mallings behandlingsform bryder ind i. Behandlingen af piskesmæld sker som en helhedsløsning i stedet for alene at fokusere på enkelte dele af kroppen.
Hvor gør det ondt?
MallingMetoden kan hjælpe
Behandling med MallingMetoden overflødiggør medicin ved at aktivere kroppens naturlige morfinstoffer, der lindrer smerter. De fleste skader kureres på 3 behandlinger.
Hoved
Hovedpine og migræne er meget udbredte lidelser. Nogle har det måske kun nogle få gange i løbet af livet, mens andre næsten er invalideret af daglig hovedpine.
Overordnet set er der tre forskellige slags hovedpine, inddelt alt efter hvor smerten sidder: Tindingehovedpine, nakkehovedpine og pandehovedpine. Af og til er det vanskeligt at skelne mellem de tre.
En af de mest almindelige årsager til hovedpine er kontorarbejde. Manglende skærmbriller, forkert indstillet stol eller skærm og dårlige lysforhold kan sammen med stress være årsag til hovedpine.
Stress viser sig ofte ved muskelspændinger, der kan sætte sig i nakke og hoved og give smerter.
Andre oplever hovedpine, fordi nakkemuskulaturen er blevet overbelastet ved et biluheld med påkørsel bagfra.
Folk, der fra naturens hånd har en meget lige nakke, og ikke krum som normalt, kan også blive plaget af hovedpine, fordi nakkemusklerne bliver overbelastet.
Hvis man har tendens til at bide tænderne meget sammen – for eksempel om natten – kan det også føre til spændinger og dermed hovedpine, da tyggemusklerne går hele vejen op til tindingerne. Din tandlæge kan hjælpe med at vurdere om dit bid er årsag til hovedpinen.
Endelig skal man være opmærksom på, at hovedpine kan skyldes forhøjet blodtryk. Hvis du har mistanke om, at blodtrykket er årsag til din hovedpine, bør du gå til din læge og få det målt.
Nakke
Vores livsstil er en af hovedårsagerne til nakkesmerter. Stress gør, at vi spænder op i muskulaturen i hele kroppen, og det går især ud over nakken.
Når vi er anspændte, kan nakkemusklerne gå i en form for krampe, og det giver smerter.
Nakkesmerter kan også opstå omkring kraniekanten, hvor musklerne sidder fast. Generelt kan man opdele nakkesmerter i kroniske og akutte smerter. Har man kroniske nakkesmerter, mærker man det jævnligt – ofte dagligt.
Kroniske nakkesmerter kan for eksempel bunde i slid eller piskesmældsskader.
Piskesmæld, som også kaldes whiplash, opstår typisk meget pludseligt. Eksempelvis i forbindelse med trafikulykker, hvor man bliver påkørt bagfra i en bil, så hovedet kastes frem og tilbage så musklerne i nakken overbelastes.
Akutte nakkesmerter dækker over hold i nakken, som typisk opstår, hvis man får træk eller har siddet med hovedet i en speciel stilling i længere tid.
Ved hold i nakken låser musklerne, så man kan have svært ved at dreje hovedet. Mange får hold i nakken på grund af kontorarbejde, hvor kontorstolen er indstillet forkert, hvor lys- og skærmforholdene er dårlige, og hvor man måske sidder og taster i en forkert stilling med albuerne for langt ude til siderne.
Skulder
Smerter i skulderen kaldes ofte en frossen skulder. Tilstanden er meget smertefuld og generer i en lang række dagligdags situationer.
Man skelner mellem ægte frossen skulder og uægte frossen skulder.
Når man har en ægte frossen skulder, er der sket noget inde i selve skulderleddet, som gør, at armen er fuldstændig blokeret og næsten ikke kan løftes. Den tilstand skal man gå til lægen med.
En uægte frossen skulder er derimod en smertetilstand, der sidder i muskler, og som man selv kan behandle.
Ved skulderleddet hæfter tre store muskler: På siden finder vi den store muskel, der løfter armen, foran på skulderen hæfter brystmuskulaturen og på bagsiden af skulderen hæfter musklerne, der kommer fra skulderbladet.
Hvis man arbejder meget ved tastatur og skærm, er det en god ide at holde albuerne ind til siden for ikke at belaste skulderen unødigt.
Smerterne fra en frossen skulder kan forværres af at sove på en for hård madras med en for lille hovedpude.
Der er en overrepræsentation af kvinder i 40-års alderen med frossen skulder. Man kender ikke årsagen.
Sportsfolk, der får frosne skuldre bruger typisk muskulaturen fortil meget – for eksempel når de smasher i volleyball eller skyder på mål i håndbold.
Det betyder at forsiden af skulderen bliver meget stærkere end bagsiden, og det giver et træk i musklen bagpå.
En fysioterapeut kan hjælpe med at lave et træningsprogram til bagsiden af skulderen, så begge sider bliver lige stærke.
Albue
Tennisalbue bliver en mere og mere almindelig lidelse, fordi vi dagen igennem laver en masse bevægelser, som belaster den muskulatur i underarmen, der hæfter ved albuen.
Grundlæggende er der tre forskellige typer smerter, der sidder i området omkring albuen: Tennisalbue, hvor smerten sidder oven på albuen, golfalbue, hvor smerten sidder på undersiden og studenteralbue, hvor det er spidsen af albuen, der er irriteret.
En tennisalbue vil man mærke tydeligt, når man skal løfte dagligdagsting, skriver sms’er og bruger fjernbetjening eller ved kontorarbejde.
Tennisalbuen opstår typisk på grund af meget arbejde i forkerte stillinger med mus og tastatur.
Gentagne klik med musen og arbejde ved tastatur belaster både muskulaturen i hånd, fingre og underarm. Når musklerne bliver overbelastede og spændte, står de og trækker i albuen, hvor de sidder fast. Smerterne ved tennisalbue opstår altså typisk på grund af denne muskelkrampe.
Udover behandling kan en håndledsstøtte eller en særlig mus hjælpe på problemet.
Ryg
Smerter i lænden er en folkesygdom, som otte ud af ti danskere får på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Der er groft sagt to slags lændesmerter: akutte – som for eksempel pludseligt hold i ryggen efter hårdt arbejde – og kroniske, som er mere vedvarende smerter i det daglige.
Mange mærker smerterne i ryggen, når de rejser sig fra en stol eller sofa eller vender sig i sengen om natten. Hos nogle stråler lændesmerterne ned i ballen og benet. Det kaldes iskias-smerter, og dem kan du læse mere om under Iskias.
Den mest almindelige årsag til lændesmerter er mange timer på en kontorstol. Det er derfor vigtigt at få tjekket, om ens kontorstol er indstillet rigtigt.
Hårdt arbejde derhjemme – for eksempel meget havearbejde – kan også give pludselige smerter i ryggen.
To andre årsager til smerter i ryggen kan være slidgigt og skæv ryg.
Når ryggen er slidt, og man får slidgigt, kan man ikke gøre noget ved selve sliddet. Til gengæld kan man få musklerne omkring sliddet til at slappe af og på den måde reducere smerterne.
Det samme gælder krum ryg: Når ryggen har unormale krumninger, kommer musklerne på begge sider af rygsøjlen på overarbejde, og det giver smerter. Denne smerte kan også reduceres ved at hjælpe musklerne til at spænde af.
I forbindelse med rygsmerter – især i den ene side af lænden – er det i øvrigt vigtigt at få tjekket om benene er lige lange.
Iskias
Rigtig mange danskere stifter i løbet af deres liv bekendtskab med iskias-smerter i ballen. Typisk ligger iskias-smerten i selve ballen, men den kan stråle hele vejen ned i baglåret, læggen og i visse tilfælde helt ned i foden.
Man mærker gerne iskias-smerten, når man rejser sig fra en stol eller vender sig i sengen.
Smerten opstår typisk, fordi man får overbelastet ballemusklen ved at lave en hel masse uvant arbejde – for eksempel hjemme i haven.
Ballemusklen er en af kroppens største muskler. Bliver den overbelastet, står den og trækker sig sammen i en slags halvkrampe, og det giver de karakteristiske smerter i ballen, der kan stråle længere ned i benet.
Iskias-smerter kan også opstå, når benene ikke er lige lange. Når det ene ben er længere end det andet, bliver det længste ben konstant overbelastet en lille smule, og det kan i sidste ende give smerter i ballen.
En læge eller en fysioterapeut kan måle, om benene er lige lange.
Håndled
Ondt i håndleddet kaldes ofte for seneskedehindebetændelse. Det viser sig ved, at man har ondt på oversiden eller undersiden af håndleddet.
Håndledsskader kan opstå enten akut eller ved langvarig overbelastning. Har man ondt i håndleddet, mærker man smerterne i mange situationer.
Arbejder man meget ensformigt ved computer, kan det give en konstant belastning og smerte i håndleddet.
Langvarigt arbejde ved tastatur og mus kan belaste både musklerne i fingre, hånd og især håndled.
Også derhjemme kan en lang række hverdagssituationer pludselig opleves som smertefulde. Det kan være alt fra at løfte termokanden til at skære brød.
Smerter i håndleddet kan også opstå pludseligt, hvis man laver langvarige gentagelser af bevægelser, man ikke er vant til, for eksempel når man river i haven, klipper hæk eller maler.
Når musklerne på over- og undersiden af underarmen belastes af den slags opgaver, laver de et kraftigt træk ned over håndleddet. Det betyder, at musklerne spænder og påvirker det tværgående ledbånd, som holder musklerne på plads. Den gnidningsmodstand, der opstår, giver håndledssmerterne.
Ben
Alle, der bruger deres krop, kan få en fibersprængning. Oftest sker fibersprængningerne, når man skal accelerere meget pludseligt – for eksempel løbe efter en bold på en fodboldbane.
Ofte er det folk, der ikke er i form, der får fibersprængninger, men selv toptrænede sportsfolk rammes.
En fibersprængning opstår, når en muskel bliver så overbelastet, at nogle af fibrene i den bliver revet fra hinanden. Det svarer i princippet til et åbent sår inde i musklen. Derfor gør det ondt.
Smerten bliver forværret af, at blodet fra fibersprængningen udvider området i musklen og danner tryk derinde. Mest interessant er det måske, at 80 procent af smerten fra en fibersprængning stammer fra, at musklen bliver irriteret og spænder op.
Det betyder, at hvis man kan få musklen til at slappe af, vil 80 procent af smerten også forsvinde.
Hvis musklen slapper af, øges blodcirkulationen til området også, og det betyder, at fibrene heler hurtigere. I mange tilfælde kan skadestiden reduceres til omkring det halve.
Det er vigtigt at huske, at væskeindtag kan være med til at forebygge fibersprængninger. Mangler kroppen bare en procent væske, falder muskelstyrken med 10 procent. Derfor er det vigtigt at drikke vand både før og undervejs for at forebygge fiberskader.
Knæ
Smerter på indersiden af knæet og i knæhasen rammer typisk idrætsudøvere som for eksempel løbere, men almindelige mennesker kan også få problemet.
Mange knæproblemer kan forebygges ved at have de rigtige professionelle løbesko, der passer præcist til ens fod.
Smerte på forsiden af knæet kan skyldes overbelastning, at man har gjort noget man ikke er vant til. Det kan også skyldes at, du vrikker indad på foden på grund af en platfod eller en dårlig ankel. Denne bevægelse forplanter sig op gennem benet og påvirker musklen foran på knæskallen.
Smerter i knæhasen opstår typisk, når man løber eller træner på et for hårdt underlag kombineret med dårlige eller slidte træningssko uden ordentlig stødabsorbering. Det belaster de store lår- og lægmuskler, som begge hæfter inde i knæhasen. Det ekstra muskeltræk i muskelhæftet giver smerterne i knæhasen.
Smerter på indersiden af knæet hænger ofte sammen med fodens funktion. Mange har en fejl i foden, der gør, at de vrider indad, når de går og løber. Vriddet forplanter sig op i knæet og kan på sigt give smerter. Man kan sammenligne det med et hus, hvor fundamentet er støbt skævt. Her vil skævheden også påvirke huset ovenpå.
Pludselige vrid i knæet kan beskadige menisken. Beckers cyste er en slimsæk, der hæver op og giver smerter i knæhasen. Begge tilfælde kræver lægebehandling. Er du i tvivl, så kontakt din læge.
Ankel
En ankelforstuvning kan opstå, hvis man vrikker om på anklen. Det kan for eksempel ske, hvis man træder forkert på en sten, en fortovskant eller på fodboldbanen.
Det er muligt at behandle ankelforstuvninger, så området skal hvile kortere tid, end man ellers har været vant til.
Når man forstuver anklen, er det fordi der sker et vrid i foden, hvor musklerne omkring anklen belastes.
Traditionelt har man haft den opfattelse, at forstuvningen primært drejer sig om, at ledbåndene er blevet beskadigede og som følge af det er ømme og hæver op. Der kan også opstå blødning.
Der er imidlertid grund til at tro, at mange forstuvninger lige så meget handler om muskelsmerter som om smerter i selve ledbåndene. Når der opstår et vrid i foden, vil musklerne omkring foden forsøge at rette foden op. Som følge af den pludselige belastning, opstår der en skade på selve musklen. Den kan hæve op, være øm og bløde – og have nøjagtig samme symptomer som når selve ledbåndet er beskadiget.
Som følge af overbelastningen vil musklen stå og spænde og på den måde trække i sig selv. Derfor er der grund til at tro, at mange ankelforstuvninger kan behandles ved at fokusere på at få musklen omkring anklen til at slappe af frem for ved kun at give ledbåndet en pause.