Kategoriarkiv: Nyheder

DVD-guide til selvbehandling

DVD_reflekszonebehandlingNår elite-idrætsfolk, skuespillere og politikere har så store muskelsmerter, at det går ud over deres præstationer, tager de hen til Søren Malling og får RefleksZoneBehandling

Det gælder bl.a. Michael Laudrup, Peter Mygind og Mimi Jacobsen.

Med den nye gør-det-selv DVD kan alle få glæde af Søren Mallings effektive behandlingsmetode.
DVD’en indeholder detaljerede behandlinger mod dagligdagens mest almindelige smerter, og som ekstra bonus er der råd og vejledning til, hvordan man kan forebygge smerter – herunder effektive strækøvelser.

Malling til Getafe

GetafeTræneren hedder Michael Laudrup, assistenten hedder John Faxe Jensen, talentspejderen hedder Erik Larsen, og den fjerde og sidste mand på Laudrups hold er den anerkendte zoneterapeut Søren Malling, der er klar til at rejse med til Madrid-klubben Getafe i Spanien.

“Jeg har behandlet Michael Laudrup de sidste 10-15 år og alle hans spillere ude i Brøndby. Vi har haft et rigtig godt samarbejde, og derfor er det en naturlig forlængelse, at jeg tager med til Spanien”, siger Søren Malling til B.T.

Det er Søren Mallings selvudviklede reflekszoneterapi, der har skaffet ham billetten til Spanien. Han er kendt i SAS Liga-klubberne som manden, man ringer til, når en spiller skal blive klar hurtigst muligt. Skader som fibersprængninger og forstuvninger, der normalt tager to-tre uger at helbrede, kan Søren Malling helbrede på få dage.

Akut-ordning med hotline

Malling sælger klinikSøren Malling har gennem et par år opbygget akut-ordninger for en række virksomheder og top-fodboldklubber, bl.a. Michael Laudrups Brøndby IF , der nyder godt af hans meget effektive behandling af sports-skader som fibersprængninger og forstrækninger.

– Reflekszonebehandling er unik, når det gælder om at forkorte behandlingstiden. Derfor er det oplagt at tilbyde den til mennesker, der er afhængige af at komme i topform hurtigst muligt, forklarer Søren Malling.

En aftale med Søren Malling inkluderer en hotline, som man kan ringe til når som helst, og man vil så blive behandlet indenfor et døgn.

For at kunne koncentrere sig om sine akut-ordninger for topchefer og elite-idrætsfolk har Søren Malling besluttet at sælge sin store zoneterapi-klinik i Hellerup. Klinikken overtages af de seks reflekszonebehandlere, Søren Malling selv har uddannet.

– Jeg er glad for at have hjulpet alle de mennesker, der har opsøgt mig og de andre behandlere i min klinik. Det har været fantastisk at opbygge en succesrig klinik med en efterspurgt behandling, hvor mere end 7000 patienter er blevet behandlet siden starten i 1995. Men nu føler jeg, det er tid til at prøve noget andet, siger Søren Malling.

Mimi gik til Mirakelmanden

mimi jacobsen- Hvis alle skulle lægge sig ned i fem måneder for at få tre mandater, så vil jeg godt sige “Vogt Dem for efterligninger”!

Mimi Jakobsen var sit eget muntre, selvironiske jeg, da hun efter valget kunne konstatere, at hendes parti, CD, gik frem, selv om hun selv – meget ufrivilligt – havde været helt ude af politik siden oktober på grund af de ansigtslammelser, hun pådrog sig i forbindelse med skovflåtens bid. Det skriver Billed Bladet.

En medvirkende grund til, at humøret igen er i top er, at Mimi nu tydeligt kan se og mærke, hvordan hun får det bedre og bedre for hver dag; en helbredelse, hun ikke er i tvivl om, skyldes zoneterapeuten Søren Malling, som hun har været patient hos de seneste uger og som hun bl.a. fik en behandling hos på selve valgdagen, mindre end en time før hun skulle møde et hold svenske journalister på Christiansborg!

Der er liv
- Jeg har fulgt lægernes behandling til punkt og prikke, men på et tidspunkt syntes jeg altså, at jeg også selv måtte gøre noget aktivt, siger Mimi Jacobsen.
– Da jeg fra flere sider hørte om Søren Malling, ringede jeg og spurgte, om han kunne hjælpe mig. Det mente han absolut, og allerede efter 3. behandling begyndte det at summe og snurre i ansigtsmuskelen. Det var ret sjovt at mærke liv, skal jeg hilse og sige! Men behandlingen er ikke just behagelig, selv om det nu gør mindre og mindre ondt, og det er endnu et tegn på, det går fremad, og jeg er sikker på, at zoneterapien har fremskyndet helbredelsesprocessen.

Søren Malling kan behandle alle former for ansigtslammelser, bare ikke dem der er opstået i forbindelse med hjerneblødninger, hvor hjernens væv ødelagt.

Jeg fik mit liv tilbage

piskesmældDet skete en ganske almindelig eftermiddag midt i maj 1969. Grethe og Jens Møller Villadsen holdt stille for rødt lys, da en lille VW pludselig bankede op i dem bagfra med så stor fart, at de havnede på den anden side af krydset.

– Jens og jeg var ganske vist rystede, men samtidig glade for, at hverken vi eller andre var kommet noget til, fortæller Grethe Villadsen til Femina.
Hun var imidlertid ikke sluppet så billigt, som hun i første omgang troede, og det kom hun til at mærke gennem de næste 29 år.

Hovedpine
– Jeg havde lidt ondt i hovedet, da vi kom hjem, og efter et par dage fik jeg mere og mere ondt i nakke og hoved, fortæller Grethe Villadsen.

Hun prøvede at holde smerterne nede med de smertestillende piller, hun kunne få i håndkøb. Men lidt efter lidt blev hun så stiv i nakken, at hun næsten ikke kunne bevæge hovedet, og selv om hun fik masser af massage-behandlinger, hjalp det ikke.

Smerterne forplantede sig ned gennem hele kroppen, fordi hun spændte forkert. Hun sov kun lidt og rigtig dårligt og måtte anstrenge sig voldsomt for at kunne klare selv ganske almindelige ting. Hun bed det i sig, så godt hun kunne, og med opbydelse af al sin energi lykkes det hende at klare både familie og arbejde.

Da børnene flyttede hjemmefra ville hun prøve noget nyt som kosmetolog med egen klinik i et af de værelser, der nu var tomme. Det gik fint i en periode, men det blev for meget og efter en tid måtte hun nøjes med at holde åbent tre dage om ugen.

Mirakel
– På det tidspunkt havde jeg set og hørt så meget om piskesmæld, at det dæmrede for mig, at det kunne være sådan et, jeg havde fået ved det gamle uheld. Og da jeg sidste efterår læste en artikel om en ny behandling med særdeles positive resultater for piskesmældspatienter, der ellers var opgivet, fik jeg en tid hos behandleren, Søren Malling. Men uden de store forhåbninger, for jeg havde jo gået med det i 29 år….

– Så det føltes som det rene mirakel, allerede da jeg gik fra ham efter den første behandling. Han havde gjort det klart, at hvis det ikke var blevet bedre efter tre behandlinger, kunne han ikke hjælpe mig. Men det hjalp, og den mand slipper jeg simpelthen aldrig!

I dag kan Grethe Villadsen vende og dreje sig, som hun vil. Hun har ikke ondt noget steder og har ikke længere brug for at tage smertestillende piller. Hun har næsten den samme energi og glæde som for 29 år siden, før den lille VW bankede op bag i deres bil. Grethe Villadsen fik den sidste behandling i december sidste år.

Piskesmæld på samlebånd

NakkeSøren Malling har som den første alternative behandler herhjemme indgået en aftale med en række forsikringsselskaber om behandling af deres klienter.

Det er Søren Mallings imponerende succesrate for behandling af piskesmælds-skader, der gør aftalen interessant for forsikringsbranchen. Reflekszonebehandling helbreder hvert andet piskesmældsoffer helt, og næsten alle får det klart bedre.

De gode resultater har betydet en hurtigt stigende efterspørgsel på reflekszonebehandling, og Søren Malling ansætter stadig flere behandlere, som han uddanner i at give reflekszonebehandling.